Er du interesseret i trekking og og kulturoplevelser i Indien og Himalaya, så er Magical Himalaya måske noget for dig.
Trekking i Himalaya er en uforglemmelig oplevelse. Trek over lette eller krævende bjergpas, gennem spektakulære slugter og frodige dale, over brusende floder og gennem maleriske hinduistiske og buddhistiske landsbyer, hvor livet har været levet næsten uændret gennem århundreder og besøg urgamle templer, hellige steder og klostre. Vores aktive kultur ture repræsenterer en unik kombination af kulturelle højdepunkter og let vandring eller dagsture ud i naturen og besøg til små landsbyer, hvor vi kommer tæt på det lokale liv.
Det er Lise Hansted og hendes mand Harinder Singh som står bag rejsebureauet Magical Himalaya. Lise kom første gang til Himalaya i 1984. Hun blev forelsket i Himalayabjergene og Harinder Singh. De blev gift i 1989 og siden fik de 2 børn. Lise er den praktiske på kontoret og Harinder er rejseleder på turene. Glæden ved den prægtige natur i Himalayabjergene, fik familien ideen til rejsebureauet i 2005, mens de endnu boede derude. Rejser til Himalaya kom rigtig igang i 2007, efter at familien bosatte sig i Danmark.
Vores mål - er at give dig en fantastisk oplevelse på trek i det fortryllende, vilde og skønne indiske Himalaya eller en uforlignelig oplevelse på en af vores kulturture i Indien, en oplevelse som vi håber, du aldrig vil glemme.