topbanner_box_01.jpg

topbanner_box_03.jpg

menubar.jpg

Hovedmenu
 


De Berejste
En klub med ægte rejseblod i årerne


De Berejstes Klub - kender du den
Du kender sikkert Eventyrernes Klub - som er en klub af professionelle rejsefolk, som har udført rejser under ekstreme og farlige forhold.
En anden spændende klub for rejsefolket er De Berejstes Klub, som blev stiftet i 1996. Klubben blev stiftet af berejste mennesker, fordi de syntes der manglede et mødeforum til hyggeligt samvær og rejseforedrag.
De Berejste Klub har nu eksisteret i 14 år og har derfor vist sin berettigelse.
I 2005 blev der åbnet en rejsecafé - Café Globen - som benyttes af klubbens medlemmer og andre mennesker som kommer for at få en rejsesnak med andre eller bare en hyggelig øl.
Denne artikel handler om De Berejste Klub og Café Globen.


Som nævnt blev klubben stiftet i 1996 og består af ca. 300 aktive og 200 passive medlemmer. Klubben er uafhængig af politiske og religiøse interesser, og har til formål at udbrede og stimulere rejselyst og viden blandt foreningens medlemmer, ligesom klubben gerne medvirker til at udbrede information om rejseliv og fremmede lande og kulturer.
Klubbens medlemmer har ægte rejseblod i årene og skal så langt væk fra civilisationen som overhovedet muligt.
For flere medlemmer starter deres eventyr først - populært sagt "hvor asfalten holder op", og når de skal videre skal de gå, vandre, sejle, rafte, bestige bjerge, køre med lokale busser og lastbiler. Overnatning sker på primitive hoteller, herberger, i fri natur, i hytter og andre steder.
De fleste medlemmer er mennesker med et borgerligt job at passe, men lige så snart ferien kalder, tager de af sted på kortere eller længere rejser.
Få medlemmer har som livsopgave at rejse på fuld tid. De er hjemme nogle få måneder for at tjene penge, men er ellers af sted igen mod nye eventyr.
De fleste medlemmer vælger dog det komfortable og sikre, dvs. at købe en såkaldt pakkerejser - med transport, overnatning og andre arrangementer.
Dermed er klubben for alle rejseinteresserede mennesker.

Rejsemøder
Medlemsmøderne med rejseforedrag afholdes enten hos medlemmerne privat eller på Café Globen.
Aftenen indledes med fælles spisning, et måltid mad som værten har tilberedt. Drikkevarer medbringer medlemmerne selv.
Derefter afholdes en Tour de table, hvor alle tilstedeværende medlemmer fortæller om afholdte rejser og om deres kommende rejseplaner.
Sluttelig fortæller et medlem og viser lysbilleder om en spændende rejse.
Ved møder på Café Globen hentes mad på nærliggende pizzabutikker og etniske take-away.

De Berejste Klub består af en klub øst for Storebælt (primært i København) og en klub vest for Storebælt.
Klubben vest for Storebælt mødes primært hos medlemmerne, enten de nu bor i Århus, Randers, Kolding eller Odense.
Klubben øst for Storebælt holder møder i privat regi og på Café Globen ved større arrangementer.
På Café Globen holder et medlem et foredrag hver torsdag. Det er rejseforedrag som er gratis at overvære, alle komme og være med.



Medlemsmøde i Bjerringbro
- hos medlem Søren Padkær


Hyggelig samvær foran Café Globen
- forud for klubmøde med rejseforedrag

Billederne er fra medlemsmøde og rejseforedrag - juni 2009 på Cafe Globen
Der mødte 43 medlemmer op til hyggelig samvær og foredrag
Da der ikke må ryges på caféen, er der altid livlig snak foran caféen.
Maden var hentet på en nærliggende thai take away butik.
At det var en hyggelig aften - kan ingen vist være i tvivl om.

Måske skulle du være medlem af klubben
- enten som aktiv eller passiv medlem
- så kan alle være med.

Bladet Globen
Klubben udgiver bladet Globen fire gange årligt.
I bladet beretter medlemmer om spændende rejser og sjove hændelser rundt om i verden.
Bladet er trykt i A4-størrelse, i farve og pænt indbundet. Et professionelt rejsemagasin som sagtens kunne komme ud til en bredere kreds af mennesker med rejseblod i årene.
Bladet kan købes for 75 kr. pr. nummer.
Det er en fornøjelse at have bladet stående i reolen og altid have spændende læsning ved hånden.
Artikler fra bladet Globen kan også læses på De Berejstes hjemmeside. Klik her for at se artiklerne



Rejsemagasinet Globen kan købes enkeltvis

Alle artikler kan gratis læses her


Nyeste nummer af Globen
- udkom juni 2009
Bladets tema handler om
de såkaldte slyngelstater


Medlemsskab
Måske har du fået interesse i at blive medlem, så kan det lade nemt lade sig gøre.

Passive medlemskab er for dig, som har rejseblod i årene, men som ikke kan bestå optagelseskravene.

Aktiv medlemsskab - her skal du opfylde visse krav for at blive medlem.
1. Du skal have besøgt mindst lige så mange lande, som du er år.
2. Du skal, uanset alder, have besøgt minimum 30 forskellige lande.
3. Du skal have krydset ækvator mindst en gang.
4. Du skal have besøgt mindst to nye lande inden for de sidste to år.

Medlemsskab tegnes ved at skrive en mail til formanden Lars Munk - info(a)berejst.dk
Du kan også lægge vejen forbi Café Globen og må en snak med bartenderne. Det er nemlig medlemmer som arbejder gratis for at holde caféen igang.
Læs om åbningstider og rejseforedrag på Cafe Globens hjemmeside
Læs mere om klubben på De Berejstes hjemmeside.

 

annoncebar_right.jpg