Rejseartikler om lande, byer og seværdigheder
Modtag nyhedsmails om nye artikler og gode rejsetilbud fra rejsebureauerne.
Skriv mailadresse i boksen under menuen



menubar.jpg

Hovedmenu

Nyhedsbrev
Tilmeld gerne nyhedsmail
 


 

Grønland
Rejser - ferie - krydstogt - Nuuk - Disko - Grønland

Areal 2.175.600 km2
Indbyggertal ca. 59.000
Hovedstad Nuuk (Godthåb)
Religion Lutheransk
Officielle sprog Grønlandsk og dansk
Selvstændighed Siden 1. maj 1979 hjemmestyre i rigsfællesskab med Danmark
Møntenhed Danske kroner
Tidsforskel -3 timer


Grønland er i rigsfællesskab med Danmark, og har faktisk tilhørt Danmark i mere end 300 år.
Dette er ganske smukt og unikt, og alle danskere bør opleve Grønland - mindst en gang i livet.
En rejse til Grønland er blandt de ypperligste naturoplevelser i verden - intet mindre. Det er indtryk og oplevelser som du altid vil have på nethinden.
Rejsen rundt på Grønland er besværlig og rimelig dyr, da al transport foregår med skib og fly. Der er ikke er almindelig landevej mellem byerne, som vi kender det fra ferie i Europa.
Derfor deltager de fleste Grønlandsbesøgende på en grupperejse arrangeret af et rejsebureau. Så er alt ordnet med transport, indkvartering og oplevelser, og der opstår somregel ingen ventetider.
En rejse rundt på egen hånd kræver planlægning i god tid. Der skal bestilles fly til Godthåb eller Sønder Strømfjord, og fly og bådtransport mellem byerne.

Grønland er beliggende i det nordlige Atlanterhav og udgør trods sit navn næstefter Antarktis Jordens største isdækkede område.
Grønlands befolkning bor hovedsagligt i den sydlige og vestlige del af landet, med Nuuk (Godthåb) som den største by med ca. 14.500 indbyggere.
Thule er Grønlands og samtidig verdens nordligst beliggende by.
Grønland kom i 1700-tallet ind under den danske krone, men har op igennem det 1900-tallet fået mere selvstændighed, og i 1979 blev der indført hjemmestyre. Det officielle overhoved er dog stadig Dronning Margrethe
.

Naturforhold
Omkring 80 procent af landmassen er permanent dækket af op til 3 km tyk iskappe. Det sydligste punkt, Kap Farvel, ligger på højde med Oslo.
De ekstreme vejrforhold har haft sin indflydelse på, hvor lokalbefolkningen har valgt at bosætte sig. De vestlige og sydlige kystområder har vist sig mest gunstige for bosættelse. I det sydlige og vestlige Grønland er klimaet mildere, og derfor isfrit det meste af året. Langs østkysten løber den kolde Østgrønlandske Strøm. Desuden rammer kolde vinde med orkanstyrke fra indlandsisen også østkysten, og beboelse i dette område er derfor meget sparsomt. Langs Grønlands kyst finder man indløb til lange fjorde og skærgårde.
Klimaet på vestkysten er stabilt og forholdsvis mildt. Her ses en mindre vegetation, som man ikke ser andre steder på Grønland.


Slædetur med grønlandske hunde er en stor oplevelse. Det kan ske på Lyngmarksbræen (på Diskoøen) eller på indlandsisen ved Ilulisat. "I samvær med Grønlandske fangere, skal vi mærke slædesurringerne arbejde, når hundene lægger kræfterne i, og se deres unikke samarbejde imellem" - beskrivelse fra Topas Rejsers hjemmeside.


Et festligt indslag på en grønlandsrejse er se den traditionelle nationaldragt. Den ses ofte om søndagen, og bruges til konfirmation og bryllup. Dragten var tidligere en hverdagsdragt, der udelukkende bestod af skind. I nutiden er dragten i strålende farver i stof, skind og perler. Læs mere på
Visit Greenland og på FeelGreenland


Besøger man Grønland om vinteren kan du opleve dansende nordlys på nattehimlen. Fra det tidlige efterår oplyses nattehimlen jævnligt i nordlysets grønlige skær. Det er et naturfænomen, som altid skaber begejstring og glæde for besøgende på Grønland.


Isbjerge er oprindelig en del af indlandsisen, som brækker af i Iulisat Isfjord og driver mod havet. Når isbjerge kommer ud i åbent hav driver de mod syd og smelter undervejs. At sejle ud på havet midt om natten for at opleve isbjerge og midnatssolen er perfekt oplevelse.

Historie
De første tegn på menneskelig aktivitet på Grønland kan spores tilbage til 2.500 f.Kr., hvor stammer indvandrede fra Canada. Først omkring 985 kom der vikinger sejlende fra Norge, de var under ledelse af den norske, landflygtige viking Erik Den Røde.
Kristendommen nåede til øen i begyndelsen af 1100-tallet, og fra 1124 blev der anlagt et bispesæde. Kontakten til omverden varierede alt efter handelsmæssig interesse og klimaforhold. I 1721 begyndte den danske kolonisering af øen i forbindelse med ankomsten af præsten Hans Egede. Danskerne anlagde kolonier langs hele vestkysten op til Upernavik.
Trods afståelsen af Norge i 1814 (pga. Danmarks uheldige deltagelse i Napoleonskrigene) forblev Grønland dansk. I starten af 1930'erne blev Grønland omdrejningspunkt for en diplomatisk krise mellem Danmark og Norge, da Norge ønskede at få retten til den grønlandske østkyst. Den internationale domstol i Haag afsagde dom til Danmarks fordel, og hele Grønland forblev dansk. I efterkrigstiden voksede den grønlandske selvstændighedsfølelse, og i 1979 fik landet hjemmestyre.
I 1985 trådte landet selv ud af EU, de europæiske fællesskaber. Uafhængigheden fra Danmark er siden vokset, og grønlænderne styrer nu det meste selv bortset fra udenrigs- og sikkerhedspolitik, internationale aftaler og råstofudvinding, som styres i fællesskab med Danmark.

Turistens Grønland
Grønland byder på mange slags og prægtige oplevelser i naturen. Der er krydstogter, hundeslædekørsel, hvalsafari, vandreture, opleve moskusokser og rensdyr. Du kan også komme til kaffemik hos den venlige lokalbefolkning og tage på sejlture langs de smukke blå isbjerge. Når du først har besøgt Grønland, vil du helt sikkert komme igen.
Det er jo almindeligt kendt, at julemanden bor på Grønland. Finnerne vil jo hævde, at julemanden bor på Polarcirklen i Lapland.
Månederne juni, juli og august er højsommer på vestkysten af Grønland. De fleste dage er himlen blå, solen skinner og temperaturen er cirka 20-25 grader.
Visitgreenland.dk er Grønlands officielle turisthjemmeside.

Diskobugten
Et besøg på det mellemste Grønland begynder med en flyrejse (5 timer) til Kangerlusssaaq (Sønder Strømfjord), som er en flybase for militære og civile fly.
Selve Kangerlusssaaq rummer flybasen, bygninger tilhørende det officielle Grønland, beboelse, et par hoteller, et vandrehjem og ikke ret meget mere.
Man kan leje en cykel og køre ud i den nærmeste natur. Der er sandveje og man ser bl.a. moskusokser og rensdyr.
En 4WD køretur ind til indlandsisen (30 kilometer) er en stor oplevelse. Indlandsisen er en stor klump is så langt øjet rækker og ufattelige mængder af smeltevand, som strømmer ud under isen.
Fra Sønder Strømfjord flyver man til enten Ilulissat , Ummannaq, Sisimiut eller andre af vestkystens byer.

Ilulissat (Jakobshavn) er Grønlands tredie største by med cirka 5.000 indbyggere, og er
nok Grønlands mest populære by at besøge.
Den ligger ufattelig smuk mellem Ilulisat Isfjorden, fastlandet og havet. De fleste grønlandske familier har et spand gøende hunde stående foran huset. Besøgende lader sig irritere over den grusamme larm. Lokale beboere næsten ikke engang hører hundene.
Oplevelser er der nok af. F.eks. en sejltur ud mellem isbjergene midt om natten, når solen står lavt i horisonten. På gåture langs fjorden ses isbjerge komme drivende ud mod havet. Eller tag en helikoptertur langs isfjorden op til hvor indlandsisen brækker af. Det er et af naturens smukkeste vidundere. Ilulisat Isfjord er optaget på Worlds Heritage List også kaldet Arvelisten. Læs mere
Selve Ilulissat er hyggelig og har en meget imødekommende befolkning.

Uummannaq (Umanaq) ligger på nordsiden af fjorden med samme navn. Byen er smukt beliggende med mangefarvede huse spredt over en højderyg med udsigt over og bjergene langs fjorden.
Det er en populær by at besøge for turister, som ofte bliver her over flere dage. At besøge et privat hjem til et såkaldt kaffemik - er populært. Der er sejlture ud på fjorden for at besøge et fangersamfund på en mindre ø.
Klimaet i Uummannaq er meget tørt og der er mere end cirka 2.000 solskinstimer om sommeren. Vandreture i omegnen er meget populært, specielt ture ud på fjeldet for at se midnatssolen danse i horisonten. Gå ud kl. 12 om natten og husk varmt tøj, mad & drikke. Større oplevelse findes ikke.
Nogle få kilometer fra byen ligger julemandens hus, som blev brugt til den populære julekalender udsendelse "Jul i Grønland".
Enhver som skriver til Julemanden, 2412 Nuuk, Grønland, vil modtage et pænt svar fra Grønland.

Sisimiut er en af Grønlands større byer med 5.400 inndbyggere.
Man mener at de første mennesker fra Canada kom til Sisimiut. I 1600-tallet kom europæiske hvalfangere til Sisimiut og i 1721 blev Grønland koloniseret af den norske missionær Hans Egede. I 1756 blev der her oprettet en koloni med navnet Holsteinsborg (efter Greve Johan Ludvig Holstein), mest pga af de givtige hvalfangster. I 2006 kunne Sisimiut fejre 250 års byjubilæum.
I 1962 blev Knud Rasmussens Højskole etableret i Sisimiut, som Grønlands første folkehøjskole, Den har haft stor betydning for den kulturelle udvikling i hele Grønland.
Sisimiut er den sydligst beliggende by hvor fjordene og havet ikke fryser til om vinteren.
Mange krydstogtsskibe lægger til Sisimiut og passagererne deltager ofte i en byvandring, hvor de ser byens ældste hus fra 1756 og den blå kirke fra 1775.

Diskoøen (Qeqertarsuaq) er navnet på en ø i det vestlige Grønland - se kortet nedenfor. Øen er 160 kilometer lang og har et areal på 8.578 km2. Diskoøen har høje stejle fjelde med en gennemsnitshøjde på 1.000 meter. Det er basaltfjelde som er skabt ved vulkansk aktivitet.
Godhavn en forladt by på vestsiden af Diskoøen. Byen blev etableret i 1924 med anlæggelsen af en kulmine. Byen blev forladt i 1972, da kulminen var udtømt. Qullissat ligger idag hen som en spøgelsesby.
Lyngmarksbræen ligger på Diskoøens nordlige del. Krydstogtsskibene ligger ofte til her og passagererne køber somregel en helikoptertur op på bræen for at køre med hundeslæde. Det er en strålende, men dyr oplevelse.


Hotel Illulisat (i Illulisat)


Sømandshjemmet i Sissimiut. Der findes også sømandshjem i Aasiaat, Nuuk og Julianehåb


Smukkere kan en grønlandsk bygd ikke blive

Ilulisat (Jakobshavn) er en af Grønlands mest seværdige byer. Byen ligger smukt ved havet og isfjorden.
Der er flere hoteller og et vandrehjem.
Bestil tidligt hvis du er på egen rejse i sommermånederne.

Kort1.jpg
Kortet viser Diskoøen og byer på vestkysten.
Illusat (Jakobshavn) ligger ved isfjorden
Krydstogter går oftest fra Sønder Strømfjord og nord på til byerne Ilulisat, Qeqertarsuaq og Uumannaq


Isfjelde ved midnatssol
Smukkere kan det ikke blive


På vandretur ved Illulisat


Isfjorden ved Illulisat

Krydstogt
Det er populært med krydstogt i de grønlandske farvande. Da der ingen veje findes mellem byerne, er et skib perfekt til at opleve Grønland.
Det mest populære krydstogt går fra Sønder Strømfjord og besøg i flere byer. Skibet sejler i hvalfarvande og kommer forbi kælvende gletsjere. Fra lufthavnen i Søndre Strømfjord køres deltagerne ud langs fjorden og i gummibåde (zodiac-flåder) sejles der ud til det opankrede skib.
Den første nat bruges til at sejle gennem den lange Søndre Strømfjord og de følgende dage gøres der ofte ophold i Sisimiut, Ilulisat, et par steder på Diskøen og i Umanaq. Se omtale ovenfor.
Et krydstogt i disse farvande er en KÆMPESTOR oplevelse. Man har sit værelse (kahyt) med på hele rejsen. Om dagen går deltagerne fra borde, når der skal opleves noget i land. Et krydstogt er en rimelig dyr fornøjelse, men det er prisen værd.
Det er især Albatros Travel, Grønlandsrejser, Scandinavian Cruisecenter og et par andre rejsebureauer, som arrangerer krydstogter i Grønland.


Smukkere kan det næsten ikke blive.
En zodiac på vej fra skibet til land


Krydstogtskib ligger for anker


Zodiac på vej ind mod land. Regntøj, redningsvest og gummistøvler er "et must"


Cruiseskibet Hanseatic i havn i Nuuk (Godthåb). Lokale borgere i grønlandske dragter


Artikler
Island - rejseguide
Færøerne - rejseguide
Thorshavn - rejseguide
Kirkbjøur - Færøernes dåbsattest
Østerø - Eysturoy - Færøernes største ø
Vestmanna fuglefjeld - prægtigt fuglefjeld

Links
Visit Grønland - officielle rejseguide
Visit Island - officielle rejseguide
Visit Færøerne - officielle rejseguide



Billeder: Visitgreenland.dk - der har rettighederne. Kopiering forbudt.