 | | 
|
|
|
 |
Tibet
- landet på verdens tag | Af Lidvin Virkedal
Shangri-la, Sneens land, Verdens tag ? kært barn har mange navne, og sjældent har et land pirret så mange menneskers nysgerrighed som det mystiske og ufremkommelige rige bag Himalayas høje tinder - måske især fordi landet indtil for nylig har været lukket for omverdenen og derfor har skabt grobund for mange myter.
Ikke desto mindre er Tibet, der er på størrelse med Europa og grænser op til bl.a. Kina, Nepal og Indien, et fascinerende bekendtskab med sine smukt beliggende klostre, munke og nonner, pilgrimme der valfarter til helligdommene, nomader med deres yakokser, får og geder, og den fuldstændig overvældende natur der kan tage pusten fra én. Det tibetanske højplateau er med en gennemsnitshøjde på over 4000 meter det højestliggende område i verden, der har den største udstrækning. Her finder man sneklædte bjergtinder, grønne dale, floder, gletschere, turkisblå søer mm. Hertil kommer, at det tibetanske folk er et af de mest sympatiske og fredselskende folkefærd, man kan forestille sig. De er venlige og lattermilde og byder dig gerne indenfor til en kop smørte!
Men tibetanerne har ikke haft det let. Selvom Tibet i fordums tid var en stormagt og op til 2. Verdenskrig i praksis blev betragtet som en uafhængig stat, anerkendte omverdenen aldrig officielt landet. Dette fik katastrofale konsekvenser i 1950, da Den Kinesiske Folkerepublik besluttede at håndhæve et gammelt, men tvivlsomt krav på det strategisk vigtige Tibet. Omverdenen, inkl. FN, så stiltiende til, og der kom aldrig hverken diplomatisk eller militær hjælp til Tibet | Mange tibetanere valgte at flygte og i dag skønner man, at der findes 135.000 tibetanske flygtninge, hvoraf hovedparten lever i Indien. Den tibetanske eksilregering, med Dalai Lama i spidsen, holder også til i den nordindiske bjergby Dharamsala.
Stadig den dag i dag lever tibetanerne under kinesisk styre, men trods de mange års besættelse og Kulturrevolutionens forsøg i 1970'erne på ødelæggelse af den tibetanske kultur og religion har tibetanerne formået at holde fast i deres spirituelle og kulturelle rødder. De er stolte af deres land, og måske netop på grund af besættelsen har de i enestående grad kæmpet for deres eksistensberettigelse. Dette har vakt sympati over hele verden, hvilket ikke mindst skyldes Dalai Lama, der med sin diplomatiske og ikke-voldelige politik overfor Kina har demonstreret, at politik og spiritualitet kan forenes. Dalai Lama modtog da også i 1989 Nobels Fredspris for sin indsats.
Kina åbnede grænserne til Tibet i midten af firserne, hvor også en omfattende genopbygning af landets klostre og templer blev iværksat. Andre har derfor nu mulighed for at besøge det forjættede land, der på sin vis har forandret sig og er blevet moderne, men som i sin essens stadig er bemærkelsesværdig intakt. | Religion i Tibet
Buddhismen er den mest udbredte religion i Tibet og har været et vigtigt element i dannelsen af tibetanernes identitet som folk. De buddhistiske værdier gennemtrænger alle dele af deres kultur og mentalitet, og hvis man derfor skal 'ind under huden' på Tibet, er en grundlæggende forståelse af buddhismen en nødvendighed.
Den tibetanske buddhisme er udviklet på baggrund af den indiske buddhisme, som blev introduceret i landet i det 7. årh. e.Kr. Tibetanerne har siden integreret dele af landets egen før-buddhistiske religion (kaldet bön), hvorved den tibetanske buddhisme har fået sit helt eget særpræg.
Buddhismen kommer til Tibet
Indtil det 7. årh. e.Kr. levede befolkningen i mange spredte småriger, der ofte lå i krig med hinanden, men Kong Songtsen Gampo (618-649) samlede for første gang Tibet i ét kongedømme, som efterhånden blev både stort og magtfuldt. Man fik kontakter til nabolandene Kina, Nepal og Indien, og mange handelsrejsende berettede om den buddhistiske lære. Desuden giftede Songtsen Gampo sig med to buddhistiske prinsesser fra henholdsvis Kina og Nepal og blev derved påvirket af deres tro.
I det 8. årh. fik Tibet sit første munkekloster, Samye, efter inspiration fra den indiske filosof og buddhistiske læremester Padmasambhava, som den daværende konge havde inviteret til landet. I samme periode blev der opført mange templer rundt om i landet.
Buddhismen blomstrer
Det var også på dette tidspunkt at den tibetanske buddhisme begyndte at organisere sig i bestemte ordener, der hver især lagde vægt på forskellige aspekter af buddhismen. Dog blev den største og mest betydningsfulde orden, Gelugpa, der senere kom til at påvirke såvel tibetansk religion som politik, først indstiftet i det 15. årh. af en munk ved navn Tsongkapa. Han grundlagde Ganden klosteret, og senere etablerede to af hans disciple yderligere to store Gelugpa-klostre, nemlig Drepung og Sera (tilsammen de tre største klostre i Tibet).
Dalai Lama
I det 16. årh. blev titlen Dalai Lama indstiftet. Mongoliets hersker, Altyn Khan, var begyndt at finde interesse i Tibets nye og magtfulde Gelugpa-orden, og ved et møde i 1578 mellem Khan og Gelugpa-ordenens leder, modtog sidstnævnte titlen, der betyder 'Visdommens Hav'. Han blev senere udnævnt til den 3. Dalai Lama, da man mente, at han var tredje reinkarnation i en række, der var begyndt med Tashilhunpo klosterets grundlægger. Det var dog ikke før i 1642, at Gelugpa-ordenens Dalai Lama blev indsat som øverste hersker over Tibet, men siden har han haft status som landets politiske og åndelige overhoved. Tibetanerne betragter ham som en fysisk manifestation af Avalokiteshvara (se herunder), og den nuværende Dalai Lama, Tenzin Gyatso, er den 14. inkarnation.
I de følgende århundreder opstod der i Tibet mange stridigheder mellem tilhængere af henholdsvis buddhismen og den gamle bön religion, men i det 12. årh. var disse kampe helt hørt op, og buddhistisk aktivitet spirede frem overalt: Der blev bygget klostre, hvor munke og nonner kunne praktisere deres religion efter strenge etiske foreskrifter og mange buddhistiske tekster blev oversat fra sanskrit til tibetansk. | Praktisering af religionen
At den buddhistiske religion for mange tibetanere er essensen af deres identitet ses af de mange besøgende i templerne. Her henter de lokale velsignelse og styrke til deres daglige liv og virke. Foran de mange buddhastatuer i templerne ser man ofte tibetanerne ofre smør til guderne i skåle fulde af små lys. Desuden drejer de bedemøller, som rummer forskellige bønner og mantras.
Et andet udbredt fænomen er de farverige bedeflag, der sættes op de steder, hvor guder og ånder menes at bo. Farverne symboliserer de forskellige elementer, og når flagene blafrer i vinden, sendes de påtrykte bønner og mantras af sted til guderne.
Det mest udbredte mantra i Tibet er 'Om Mani Padme Hum' (hyldest til juvelen i lotusblomsten), som er Den Medfølende Buddhas mantra. Det fremsiges ofte, og man ser det også tit skrevet på klippesiderne.
Nogle tibetanere laver også såkaldte 'glidefald', hvor de foran et tempel eller en statue lader kroppen falde ned på jorden for at udtrykke deres respekt og hengivelse for det guddommelige. Desuden rejser mange tibetanere på pilgrimsfærd til de store templer, til hellige søer eller bjerge.
Vigtige figurer i tibetansk buddhisme
For at kunne holde rede i de mange forskellige figurer, der optræder i den tibetanske buddhisme, og som vi uden tvivl vil stifte bekendtskab med i de tibetanske klostre, følger her en kort oversigt: | Sakyamuni
Den 'Historiske Buddha', der egentlig hed Gautama og blev født i det sydlige Nepal i det 5. årh. f.Kr. Efter mange års søgen opnåede han oplysning, og af hans lære udspringer den buddhistiske tro. I tibetanske fremstillinger ses han altid siddende med benene over kors på en krone af lotusblomster. Han har blåt hår med en glorie om sit hoved. I sin venstre hånd holder han en bedeskål, mens hans højre hånd rører jorden. Sakyamuni kaldes også for 'Nutidens Buddha'.
Dipamkara
'Fortidens Buddha', som kom før Sakyamuni og som tilbragte 100.000 år på jorden. Hans hænder fremstilles altid visende den beskyttende mudra (håndstilling).
Maitreya
'Fremtidens Buddha', der siges at vil vende tilbage til jorden 4.000 år efter Sakyamunis forsvinden. Han ses normalt siddende med et tørklæde om taljen og sine hænder ved brystet, visende mudraen, der symboliserer drejning af Lovens Hjul.
Avalokiteshvara (Chenresig)
'Medfølelsens Buddha', som tibetanerne mener er fysisk manifesteret i Dalai Lama. Hans krop er hvid, og han sidder i lotusstilling. I hænderne har han en rosenkrans og en blomst, og han holder desuden en ædelsten til sit hjerte. Avalokiteshvara fremstilles også undertiden med 11 hoveder og 1.000 arme: Hans hoved siges at være eksploderet, da han blev konfronteret med utallige problemer, som han skulle løse. Hver af de 1.000 arme har et øje i håndfladen.
Kong Songtsen Gampo (618-49)
Han gjorde Tibet til en stormagt og introducerede buddhismen i landet. Han bærer en hvid turban og flankeres oftest af sin kinesiske hustru på sin venstre side og sin nepalesiske på den højre.
Guru Rinpoche
Den 'Lotus-fødte', også kendt som Padmasambhava, den indiske filosof der i 8. årh. e.Kr. uskadeliggjorde Tibets onde ånder og indførte buddhismen. Han holder en tordenkile i sin ene hånd og en kop formet som et kranium i den anden.
Tsongkapa (1357-1419)
Grundlægger af Gelugpa-ordenen, den mest magtfulde orden i Tibet. Han bærer en gul Gelugpa-hat og er normalt portrætteret sammen med sine to disciple. Hans hænder fremviser håndstillingen for undervisning, og han holder to lotusblomster.
Den 5. Dalai Lama (1617-82)
Den største af alle Dalai Lama'erne, og ham der forenede Tibet. Han bærer en gul Gelugpa-hat og holder en tordenkile i sin ene hånd og en klokke i sin anden. Ofte ses han også portrætteret med en lotusblomst eller andre hellige objekter. | 
Avalokiteshavara
| 
Sakyamuni
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
